Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Sök
 

Folkeskoleelever installere Linux

Ved Installfesten i Vejle d. 30/5 1999 deltog tre unge fyre på 15 år. SSLUG har spurgt dem hvorfor teenagere der jo "pr. definition" er mest til spil, vil have Linux, og hvordan de opfattede denne "anden verden".


Fra venstre: Morten Dixen, Michael Pedersen
& Jesper S. Pedersen installere Linux.

af Michael Pedersen <ped@person.dk>

"Egentlig startede hele interessen for Linux under en hyggesnak mellem 3 computer-intereserede, hvor vi diskuterede lidt om nogle problemer med Windows, som vi jo nok alle har haft :-)
Der faldt diskutionen pludselig hen på Linux, som det reelle alternativ. Og lige siden har min tørst for viden om Linux været uslukkelig.

Og da vi skulle til at have projekt uge, med hovedemnet: Millennium - på vej ud af det 20. århundrede. Var sagen klar, det skulle handle om Linux! Problemstillingen blev lavet hurtigt med en anden kammerat, der også nærede en mani for Linux. "Er Linux et reelt alternativ til Windows?" lød problematikken.

Vi samlede selvfølgelig en masse materiale, bl.a. "Linux - Friheden til at Vælge!" blev brugt meget. Men vi manglede stadigvæk lidt touch med det såkaldte "Linux Samfund". Så da jeg fik en mail, om at der skulle være en InstallFest i Vejle var det klart af sted...

Da vi arriverede blev vi modtaget med /meget/ åbne arme! F.eks. da vi lige var kommet ind i halen, kom en mand og spurgte hvor vi var fra. Vi forklarede ham så det hele, og han gav os en lille forklaring, så vi kunne finde rundt og ellers skulle vi endelig komme og spørge! Vi gik derefter så hen til nogle Compaq maskiner og der blev vi imødekommet med, at vi endelig skulle installere...installere...installere...installere....!

Så integrationen var fuldent, for forvendtningerne dertil var også høje. Under forløbet af projektet, havde vi næsten ikke hørt andet end godt om Linux og dens brugergrupper. Dette med et førstehåndsintryk der fik os til at glemme den generte undertone og være det vi er: Linux-Freaks! Festen gik godt, synes jeg..., udheldigvis kunne jeg ikke blive til de sidste foredrag, da vi jo skulle hjem.

Da vi jo havde projekt, var det jo ikke første gang vi prøvede at installere Linux. Men nogle fif blev der da hentet hjem.., bl.a. et godt config program blev vist....Linuxconf :-)) Brugen af Linux kan altid diskuteres, jeg har sat mig for at vove mig helt væk fra min "sikre" Windows og helt gå over til Linux RedHat. Ved at tage sådanne beslutninger viser man at det er et reelt alternativ. Og så støtter man også fremmelsen af et langt mere udviklet og engageret OS, end tidligere nævnt :-)

Efter InstallFesten, sendte jeg straks en mail, om at jeg gerne ville være mere aktiv, om måske at formidle, opbygge, møde osv. Jeg har hermed kommet i kontakt med folk, der er villige til at hjælpe mig, for som sagt er Linux Samfundet bygget på Goodwill og man bliver ikke udvalgt på grund af sine penge, men på grund af sit engagement! "

 
Förstasida   Anmälning   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Sök

 
 
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>. Senaste ändring 2004-03-07, klockan 21:25 .