|
|||||||||||||||||||||||||||
Bestyrelsen holdt bestyrelsesmøde den 25/3-2001 hos
Jacob Sparre Andersen
1) Konferencer
2) DKUUG
3) Maskiner
4) Møder
5) Penge for domæner
6) Vores forhold til European Free Software Foundation
7) Maillistepolitik
8) SSLUG - amatør kontra professionel
9) SSLUG-foldere
10) Evt.
---------------
Fremmødte: Jacob, Anne, Hanne, Patrik og Peter
Referent: Peter
Afbud fra Martin
---------------
1) Konferencer
NordU i Stockholm - konferencen gik godt og Linux var
repræsenteret godt. Martin Wahlen har lavet et godt stykke arbejde med
konferencen.
LinuxForum - det gik fint, lokaler er ved at være for små.
Der vil blive afholdt møde i (måske) maj om hvad vi skal
gøre med næste års konference. Se <sslug@sslug>
om dette. Der skal ved næste konference laves om på styring
så det ikke bliver helt så hårdt som det har været.
Overskud på ca. 20.000 DKK tilfalder DKUUG som økonomisk garant.
NBI sponsorerede SSLUG-foldere til konferencen.
GUADEC - Martin, Kim Schulz, Kenneth Christiansen, Hanne og Peter
deltager fra SSLUG i styregruppen. Konferencen afholdes den 6.-8.
april i Symbion i samarbejde mellem KLID, DKUUG og SSLUG.
Der er stadig et stykke arbejde, men det skal nok gå godt.
Der mangler stadig erfarne medhjælpere til netværk og 230 V.
2) DKUUG
DKUUG afholder ekstraordinær generalforsamling i maj.
SSLUG stiller ikke med kandidater til deres generalforsamling
og SSLUG afholder sig fra at stemme.
Der er uklarhed om SSLUG fortsat er FORA-medlem af DKUUG - dette
vil vi spørge DKUUG om.
3) maskiner
tyge.sslug.dk:
Maskinen får en ekstra backup-disk som er sponsoreret
af Xenus og Jan Bertelsen. tyge bliver foreløbig stående på NBI.
Systemadmininistratorerne på tyge er ved at diskutere
sikkerhedskopiering.
www.sslug.dk:
Maskinen erstattes af en ny maskine sponsoreret af Zillion
(tidligere Tele Danmark Internet), samt 256 MB RAM af
Magenta (http://www.magenta-aps.dk).
Vi får en 1GHz maskine med 768 MB RAM - det bliver godt :-)
Maskinen sættes i drift om ca. en uge. [Dette er gjort
27. marts af Henrik Størner].
Der skal laves en revision så tyge.sslug.dk kan være
"backup" for www.sslug.dk - mail og web.
4) Møder
SSLUG og Københavns hovedbibliotek indleder en
ny månedlig mødeaften henvendt til begyndere.
Næste medlemsmøde bliver i Danmark den 6/5
- vedtægtsændringer
- derefter BOF
* Konference planlægning om LinuxForum 2002
* Andre emner
Resten af penge til patent-rejse anvendes til
at del-sponsorere Erik og Annes rejse til
EU- konference under svensk formandskab i Stockholm
den 23-24 april 2001
Der er mere info om dette på
http://195.54.143.6/justice/eng/docs/piracyprogramme.pdf
5) Vi begynder at samle ind til domæne-afgift mv. ved
hyggemøder. Det er 100% frivilligt om man bidrager.
Peter står for at betale domæneafgifter løbende.
6) Vores forhold til European Free Software Foundation.
Vi konstaterer at dette initiativ er lavet og
vi undersøger nærmere. http://www.fsfeurope.org/
7) Der er fire modererede lister - som vi har diskuteret
hvilke typer emails der kan accepteres.
sslug-job : Jobbet skal være relevant for vores målgruppe. Er det
Linux eller UNIX er der ikke tvivl. Er der tvivl må
moderatorerne enes, er der meget tvivl må bestyrelsen spørges.
sslug-presse-dk/se : Mails skal komme fra bestyrelsen eller noget
som er forberedt på sslug-pr-listen.
sslug-announce : Vigtig information for vores SSLUG medlemmer.
Annonceringer af arrangementer. Kommercielle arrangementer
vil primært blive henvist til http://www.linux.dk
http://www.linux.dk er ved at være oppe - og vil dels indeholde
links til alle Linux-relaterede events, så det er fint.
Der blev rejst kritik af annoncering af SCO/Caldera arrangement -
som er taget til efterretning.
8) SSLUG - amatør kontra professionel
Nogle folk mener at SSLUG bør have bl.a. professionel
drift og forventer ca. 100% oppetid. Bestyrelsen mener, at
vi fortsætter med at gøre vores bedste på amatør-basis.
9) Det var måske en ide at vi tager initiativ til at få lavet
flere svenske SSLUG-foldere til uddeling i Skåne.
Patrik og Jacob tager affære.
10) Anne har været fødselshjælper for en LUG i Minsk :-)
Mødet er hævet 17.10
--
Peter Toft, Ph.D. sslug@sslug http://www.sslug.dk/~pto
....There is a low, deep rumbling sound in the distance.
I believe it is the sound of Penguins on the march.
Follow us into the Linux future.....
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||