|
|||||||||||||||||||||||||||
Kære SSLUG-medlem
* Her er en oversigt fra bestyrelsen over emner, der
har været forbi bestyrelsen eller været en særlig
aktivitet om på vores lister i januar 2002.
sslug-konference:
-----------------
* LinuxForum kører den 2/3-2002 - og der er kun få billetter
tilbage. BOF'erne er ved at være planlagt sammen med det
tekniske program. Pressemeddelelse er sendt ud.
Mere info på http://LinuxForum.dk
Kontakt: Koordinationsgruppen <sslug@sslug>
* Hjælpere til konferencedagen er nu fundet.
sslug-bog:
----------
* Alle Friheden til at vælge bøgerne er nu kommet under ny
licens "Åben dokumentlicens - version 1.0" som kan læses
på http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html Det bliver
nemmere at bruge vores tekst som en del af andre værker og
det er en fordel at licensen er på dansk. Mere information
på <sslug@sslug>.
* Jacob Nordfalks bog om Java er ved at blive integreret i
serien af bøger.
sslug-demoday:
--------------
* Det ser ud til at vi prøver at afholde en Linux demoday i
slutningen af marts i et eller flere storcentre eller
lignende steder. Kontakt <sslug@sslug>.
sslug-itpolitik:
----------------
* Der har været en lang tråd om digitale underskrifter og
der kommer et møde om emnet hos DKUUG - Symbion lokale M6
14/2 kl 16:30 hvor KMD (tidligere Kommunedata) deltager.
Kontakt Peter Toft <sslug@sslug>.
* Kritik af Patent- og Varemærkestyrelsens rapport om Open
Source afsendt i starten af januar. Kritikken er 34 sider
lang og kan læses på
http://www.sslug.dk/patent/DKPTO_OSS_rapport_kritik/
En sprogligt opdateret udgave er ved at blive lavet. Ole
Tange har været med til følgende indlæg i Information, der
har ny information om sagen
http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20020121123849.txt
Kontakt Anne Østergaard <sslug@sslug>
bestyrelsen:
------------
* Bestyrelsesmøde afholdt og referat er udsendt
http://www.sslug.dk/bestyrelsen/referat/2002-01-05.html
* Vi har netop fået sponsoreret en ny harddisk til
www.sslug.dk fra Marinus 'Rinie' Smits. Vi takker
mange gange.
* Bestyrelsen vil deltage i et par møder i den kommende
uge angående anvendelse af Open Source.
* "Foreningen Fri Software" er dannet. Foreningens formål er
at støtte udbredelsen af fri software. Bestyrelsen er
Henrik Størner, Jesper Laisen og Lars Madsen - alle tre er
meget respekterede og kendte ansigter i Linux-verdenen.
Hjemmeside: http://www.frisoftware.dk SSLUG's bestyrelse
udtaler derom:
* Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er glad for det
initiativ, som den nye støtteforening, Foreningen Fri
Software, er udtryk for. Støtte fra Foreningen Fri
Software (FoFS) vil betyde, at der i fremtiden vil være
mulighed for at deltage i flere aktiviteter både i
Danmark og i udlandet. Aktiviteter, der alle har det
formål, at fremme kendskabet til og udbredelsen af fri
software. SSLUG har tillid til at de personer der
sidder i FoFS's bestyrelse repræsenterer - og har et
gedigent kendskab til - udviklingen og brugen af fri
software. Det er derfor vort håb, at rigtig mange vil
melde sig ind i foreningen; både firmaer, foreninger og
enkeltpersoner. Jeres støtte vil være til gavn ikke
mindst for det lokale arbejde i linux-brugergrupperne.
Så jeres støtte vil gøre en forskel.
Kommende møder:
---------------
2002-02-07: Multimedia - Ljud, bilder och annat kul på Linux
2002-02-12: Virtuelle filsystemer - AVFS og FTPFS
2002-02-21: Kom-i-gang-aften - Få hjælp til at
installere Linux på din egen maskine
2002-02-28: Mit kontorsystem kører Linux
2002-03-02: LinuxForum 2002 konference - http://LinuxForum.dk
--------------------------------------------------------------
MVH
Peter Toft, Ph.D. sslug@sslug http://www.sslug.dk/~pto
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||