|
|||||||||||||||||||||||||||
SSLUG starter endnu en række af hyggemøder op første mandag i måneden - og når således op på 5 hyggemøder per måned. Den nye møderække bliver holdt i Roskilde - med mødested på Roskilde Handelsskole, Bygning 1 Bakkesvinget 67 4000 Roskilde Mandag den 6. maj kl. 19 lægger jeg (Peter Toft) ud med at holde foredraget: "Linux for begyndere - lær de basale dele af UNIX" Linux er en UNIX-variant, dvs. ud over en masse grafiske programmer så indeholder Linux en stærk mulighed for at styre maskinen via tekst-kommandoer. I dette foredrag introduceres UNIX-kommandoer, og det vil blive vist en række smarte muligheder en Windows maskine slet ikke har. Andre elementer i foredraget: * Shell * Filer og rettigheder * Kommandoer * Jokertegn, omdirigering og pipes * Processer * Editorer Foredraget henvender sig til begyndere som måske lige har installeret Linux eller snart vil :) Eventuelle ændringer til mødet vil fremgå af http://www.sslug.dk/moede/hygge/2002-05-06/. Kort over Roskilde Handelsskole kan findes på samme URL. Mødet er gratis og kræver ikke tilmelding. -- Peter Toft, Ph.D. sslug@sslug http://www.sslug.dk/~pto
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||