Re: [BOG] Hvad er netlæser og inkokager?
Steen Jansdal wrote:
> Jeg har for sjov spurgt forskellige mennesker om,
> hvad en netlæser var, og INGEN havde en anelse om
> det. Når jeg så fortalte, at det var det danske ord
> for en browser, blev jeg mødt med alt fra trækken
> på smilebåndet til høje latterbrøl og drillende
> udtalelser om "Linux nørd".
Ikke fordi diskussionen her skal udvikle sig, men vi har et problem i det
danske samfund, som består i, at nogle mennesker navigerer fint rundt i
engelsk-sprogede film med danske undertekster, computersystemer med
engelske begreber osv., og nogle gør ikke.
F.eks. har Arla lige omdøbt "Kvark" til "Fromage frais". Det giver
selvfølgelig et større salg, men i stedet for et ord, som alle danskere kan
udtale, og som vi har brugt i mange årtier, så er Fromage Frais et ord, som
muligvis halvdelen af befolkningen ikke kan udtale. Jeg overhørte en
samtale mellem to personer her forleden, som snakkede om Fromage Frais, men
ingen af dem kunne udtale det, så de formulerede sig udenom navnet hele
tiden. Det synes jeg var ret morsomt, men også tragisk.
På samme måde med browser. Spørger man A-holdet om netlæser og browser, så
vil de nikke genkendende til ordet "browser", og undre sig over ordet
"netlæser". Men jeg kender rigtig mange mennesker, typisk administrative
medarbejdere, der kender ordet "internet explorer", men som ikke helt ved,
hvad "browser" betyder, og heller ikke kan udtale ordet. For den slags
mennesker er det guld værd, hvis det ord bliver udskiftet.
På samme måde med cookie - et ord som er utroligt fremmedartet for den
rigtig store del af befolkningen, som ikke fatter engelske ord, og jeg tror
at "billetter" er et ord man vil komme længere med.
Hvis man vil have engelske ord, kan man jo altid slå over på engelsk...
Lars.
--
Dybdahl Engineering
Telefon 70201241
Medlem af DKUUG, SSLUG og KLID
 |
 |
 |
| |
|
|
 |
| |
|
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>.
|
Senaste ändring
2005-08-10, klockan 18:50
Denna sidan underholds av
MHonArc
.
|
|
|
 |
 |
 |