|
|||||||||||||||||||||||||||
Quoting Andreas Bach Aaen (sslug@sslug): > > Egentligt er det rimeligt nok, at idet musik CDer koster penge og det > bliver legalt at kopiere dem privat til eget forbrug, at man så betaler en > medieskat. Det er en forvrøvlet tankegang. Pladeselskaberne kan bare indregne det i prisen når de sælger en plade (og med de priser vi betaler idag så er der vist rigeligt til den konto). Software og musik er næsten det eneste du kan købe hvor der er begrænsninger for hvad du må bruge det til inden for hjemmets fire vægge. Det er ikke rimeligt at skulle betale ekstra for at få ophævet denne begrænsning. Det danske samfund har i forvejen meget dårlige erfaringer med at opkræve skat for private virksomheder. Både Koda og Gramex overtræder monopol lovgivningen og forhandlinger med radiostationerne er gået i hårdknude fordi de nægter at sætte taksterne ned. Ministeriet har nu _tvunget_ dem til at sætte dem noget ned efter at det kom fra at danmark var det suverænt dyreste land i _verden_ når det kom til koda og gramex takster. Og den opførsel vil man nu belønne med at give dem endnu en skat de frit kan sætte og opkræve. Jeg håber at ministeren tager sig godt betalt... Mvh. Baldur
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||