[høring] Referenceprofilen i høring - Brug nu IT-standarder!
- To: sslug@sslug
- Subject: [høring] Referenceprofilen i høring - Brug nu IT-standarder!
- From: Peter Makholm <sslug@sslug>
- Date: 28 Feb 2004 20:54:23 +0100
- Newsgroups: sslug.itpolitik
- Organization: hacking.dk - Doing fun stuff with open source
- User-agent: Gnus/5.09 (Gnus v5.9.0) Emacs/21.3
Bestyrelsen har modtaget nedenstående indbydelse til at lave et
høringssvar vedrørende en fællesoffentlig referenceprofil. Det hele er
beskrevet i vedhæftede mail.
Høringssvaret skal være sendt senest 1. maj. Det er der god tid til og
det ville være rart hvis bestyrelsen også havde god tid til at
gennemgå et høringssvar inden det bliver sendt videre.
-------------------- Start of forwarded message --------------------
From: John Gøtze <JGZ (ved) itst.dk>
To: "'sslug@sslug'" <sslug@sslug>
Date: Thu, 12 Feb 2004 00:01:37 +0100
Subject: [BESTYRELSEN] Referenceprofilen i høring - Brug nu IT-standarder!
Message-ID: <sslug@sslug>
Kære bestyrelse,
Jeg ser frem til et høringssvar fra jer.
Referenceprofilen i høring - Brug nu IT-standarder!
Hvis vi vil opnå de effektiviseringer, serviceforbedringer og besparelser
som er målet for digital forvaltning, skal vi bruge it effektivt og
optimalt. Dette opnås ikke isoleret i de enkelte it-løsninger rundt omkring
i landet, men kun gennem fællesoffentlige, strategiske initiativer. Et
sådant er Referenceprofilen.
I pressemeddelelse d. 9. februar udtaler videnskabsminister Helge Sander:
- De offentlige myndigheder får nu for første gang en sammenhængende
oversigt over de centrale standarder, der er relevante i forbindelse med
digital forvaltning. Den kan de bruge til at stille krav til leverandørerne.
Med den nye oversigt bliver det lettere at få den offentlige forvaltning til
at hænge bedre sammen på tværs.
(se http://www.itst.dk/wimpdoc.asp?page=tema&objno=144260743)
Referenceprofilen er tænkt som en fællesoffentlig ressource til brug ved
planlægning og udvikling af offentlige it-projekter. Referenceprofilen
indeholder beskrivelser af og en stillingtagen til udvalgte standarder,
teknologier og protokoller, som ønskes anvendt og understøttet i forbindelse
med udbygningen af digital forvaltning i Danmark.
Referenceprofilen er udarbejdet i regi af Det Koordinerende
Informationsudvalg (KIU), der er et tværoffentligt koordinationsorgan på det
IT-faglige område. Udvalget har deltagelse af Den Digitale Taskforce,
Videnskabsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og IT- og
Telestyrelsen. Det konkrete arbejde er forestået af den under KIU hørende
IT-Arkitekurkomité.
Referenceprofilen bør være kendt af offentlige myndigheder, som udvikler
IT-strategier, -planer og -projekter, men også af disses leverandører og
rådgivere. Intentionen er at bidrage til at sikre bedre sammenhæng og
teknisk konsistens ved anvendelse af etablerede teknologier i hele den
danske offentlige sektor.
Referenceprofilen er tilgængelig på netstedet:
http://www.oio.dk/referenceprofilen/
Høringssvar bedes sendt til sslug@sslug senest d. 1. maj 2004,
og forelægges IT-arkitekturkomitéen. På baggrund af komitéens behandling af
høringssvarene vil Referenceprofilen blive forelagt KIU med henblik på
endelig vedtagelse.
Yderligere information fås hos John Gøtze, jgz (ved) itst.dk.
Med venlig hilsen
Niels Pagh-Rasmussen
Formand for IT Arkitekturkomitéen
/
John Gøtze
PS: Jeg vedlagde denne tekst i RTF-formatet, men fik besked om at mailen var
for stor. Prøver igen uden fil. Selve referenceprofilen er pt ikke
tilgængelig som traditionelt "dokument", da vi ser referenceprofilen som en
online tjeneste - den er tilgængelig på webben, som XML og som web service.
Vi har en eksperimentel XSLT-ting som kan lave diverse "dokumenter" (lige nu
blot HTML), men hvis nogen har noget XSL for andre formater er vi åbne for
at forsøge at få det til at spille med vores server. Netstedet kører Linux,
Apache, MySQL, Perl, plus SOAP, RSS, og anden XML.
Bestyrelsen: mail nr. 21098
-------------------- End of forwarded message --------------------
--
Peter Makholm | Vi smider blade allesammen - hele tiden
sslug@sslug | som et konstant spirende efterår
http://hacking.dk | Og hele tiden vokser nye frugter frem
| og vi finder nogen til at plukke dem
| -- Tilt, Perkussive popler
 |
 |
 |
| |
|
|
 |
| |
|
Fel och synpunkter angående webb-sidorna skickas till <www_admin>.
|
Senaste ändring
2005-08-10, klockan 20:22
Denna sidan underholds av
MHonArc
.
|
|
|
 |
 |
 |