|
|||||||||||||||
Referent: Hanne Munkholm (med tilføjelser af Mads Bondo Dydensborg)
Referat af møde 11.01.2000
I grove træk.
Andre må gerne rette og supplere hvis jeg siger noget crap.
Vi mødtes en del mennesker kl 18.00 på den italienske restaurant på hjørnet mellem Tagensvej og Blegdamsvej (nåh ja, mere eller mindre "på hjørnet"). Desværre ville de ikke have at vi betalte separat, og jeg tror heller ikke stedet var gearet til at levere nogenlunde hurtig mad til så mange.
Hvis man kommer nogle få stykker, er det sikkert et udemærket sted. Men vi kunne se at det ikke duede, og da de heller ikke var særlig interesserede i at have os som kunder... gik vi over på Esperanza pizzariaet i stedet.
Det er lille - for lille - men de kan lave mad hurtigt...
Kl. 19.05 ca. startede mødet på NBI. Det var et større auditorium denne gang, så der var fin plads. Der var 88 mennesker inklusiv talerne.
Der var en smule forvirring omkring, hvorfor mødet var på NBI i dag når det var på en "SSLUG-hyggemøde-i-Symbion-dag". Jeg var blandt de forvirrede...
Formand Peter Toft fortalte lidt om status på forskellige projekter.
Så gik Claus Sørensen igang med det første foredrag, som var lidt om Beowulf og Extreme Linux, og om eksempler på, hvor Linux-klynger har været anvendt i virkeligheden.
Det næste foredrag var Preben Bille-Brahe, som fortalte om en Linux-klynge, han har "fundet" i Scientific computing afdelingen i Novo Nordisk. Det er en lille klynge med 5 maskiner og en 100 MBit switch, med SuSE 6.2. Den bliver brugt til noget pattern matching af DNA, hvor det er nogle 2GB databaser den skal matche. (har jeg forstået dette rigtigt?) Preben fortalte også lidt om, hvor lidt Linux-klyngen koster, ikke alene i indkøb, men også hvad der spares i vedligeholdelse, i forhold til en 6 CPU's SGI (nærmere specs ukendt): hele Linux-klyngen er betalt ud af et års vedligeholdelse af SGI maskinen.
Det tredie foredrag var med Christoffer Hall-Frederiksen fra DIKU.
Han fortalte om en klynge på 17 maskiner, med noget farligt fint netværks-hardware der går hurtigt og hedder SCI (Scalable Coherent Interface). Så hurtigt det er PCI bussen i PC'erne der er flaskehalsen, og ikke netværket. I øvrigt er det PIII'er og de kører RedHat.
De har noget distribueret, delt lager, hvor de kan tilgå hinandens memory, selvom det selvfølgelig tager lidt længere tid end når det er deres eget. Og message passing imellem maskinerne laves ved bare at skrive i memory, i stedet for at sende en besked via en fin pakkebaseret netværksprotokol (som jeg forstod det).
Christoffer sluttede af med at vise os et paralelliseret "hello world" program, og så vidste vi, at vi var kommet i godt nørd-selskab.
Tak til Mads Bondo Dydensborg for en masse supplerende kommentarer, har du overvejet at holde foredrag sammen med Christoffer? I ville supplere hinanden godt.
Det fjerde foredrag var med Ole Holm Nielsen fra DTU.
Han lagde en slide på hvor der vist nok stod "Center for atomic scale materials physics" men jeg ved ikke, om det betød at det var der han var fra. Han skulle fortælle om Danmarks hurtigste klynge.
Den er lavet af 60 Alphaer, og kører med fast Ethernet og en 100 Mbit switch med 80 porte. Maskinerne kører True 64 (eller true Unix hvad det nu hedder for tiden.)
Teknikken til at styre det hele ligner Beowulf, men kan købes af Compaq...
Han fortalte lidt om, hvordan det er smart at lade maskinerne "klone" hinanden når man skal installere 60 ens maskiner nogenlunde hurtigt. Det gøres ved et binært træ.
Deres system til styring af processer - batch system - var noget Open Source, der hedder Portable Batch System.
Grunden til at de ikke kører Linux er at de skal opnå den højeste performance de overhovedet kan få, på de simuleringer de laver. Og det har noget at gøre med optimerede compilere og håndtunede math libraries, og det er åbenbart bedre til Compaq's True 64 lige nu.
Han nævnte også de følgende 5 punkter som grunde til ikke at bruge Linux på en klynge der skal levere den bedst mulige performance (regnekraft):
Mads kommenterer: NFS under Linux er _langt fra_ optimalt. MEN, jeg tror han har testet Linux NFS imod en Alpha NFS server, og det kager helt ud. Til gengæld sutter Alpha NFS imod en HPUX server. Osv. Linux til Linux NFS er faktisk ganske godt; jeg har hørt fra folk at det er bedre end Alpha NFS til Alpha NFS.
Der blev nævnt at kerne automounteren var en del bedre end amd.
Ole indvendte at han personligt har kørt med swapdiske på 3.7 GB.
Der blev givet eksempler på folk der havde solgt systemer til kunder på over 100 GB.
Mads kommenterer: Der findes intet i OSS, men man kan købe sig til det. OSS er på vej, men lige akkurat med filsystemer går der nok lang tid før man "tror" nok på det til at det bliver rigtigt almindeligt.
Der var dog folk i blandt publikum, der mente at de fleste af de argumenter ikke duer mere. Undtagen måske den sidste? Og at de ikke var så vigtige da de er til at komme udenom, imens argumenterne, med compilere og math libs var gode nok.
Sådan en klynge skulle være 8-9 gange billigere end en "rigtig" supercomputer.
Mødet sluttede ca. kl. 21.50
Jeg tror vi skal spise på Vagabondos fremover, også før NBI hyggemøder. De har plads til os og kan servere hurtigt, kan tage dankort og give tilbage på 100 kr. sedler og den slags :) Man skal heller ikke sådan svigte sit stam-pizzaria. Jeg stemmer for Vagabondos fremover.
Vi skal ikke flytte rundt på hyggemøderne af uransagelige årsager fremover. bare fordi Werner Koch kommer til Symbion på mandag, kunne vi vel godt have holdt hyggemøde der.
Folk er vant til at der er SSLUG-hyggemøde i Symbion den 2. tirsdag i måneden, og NBI hyggemøderne har vi aftalt at lægge den 3. torsdag. Kan vi PLEASE holde os til det, og råbe _højt_ hvis det laves om?
Ikke alle følger så godt med at de når at opdage den slags ændringer. Det gælder for mødedeltagerene, men det gælder også mht. f.eks. at afbestille lokaler i ordentlig tid, som nogle rare mennesker ellers har booket til os.
Jeg stemmer for at vi holder orden i kalenderen fremover.
Gad vide, om der stod nogen ude ved Symbion i dag?
Godnat herfra og det var et godt møde.
;-)
--
Hanne Munkholm -o)
/\ http://www.aub.dk/~luke/
-Linux user _\_v hanne@aub.dk
======================================================
LinuxForum 2000 * 4. March 2000 * http://LinuxForum.dk
======================================================
Then, after a second or so, nothing continued to happen
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
Denne side vedligeholdes af Jacob Sparre Andersen (<sparre@sslug.dk>)