|
|
|
|
|||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|
Neutral: Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør ... programmer for datamaskiner
Kilde
Patentloven §1 stk. 2.3
For: Dette skal fortolkes, så hvis man laver noget, der ikke alene udgør programmer for databaskiner, så kan dette patenteres. Det kan f.eks. være et program for en datamaskine, der ligger på en diskette - disketten indgår da i patentet.
Imod: Undtagelsen skal fortolkes som at man ikke kan patentere programmer for datamaskiner, men at man godt kan patentere noget, hvori programmer for datamaskiner indgår. Dog er selve programmet alene ikke patenteret.
For (forkert): Opfinderen skal belønnes for at have investeret tid, kræfter og penge i udviklingen af opfindelsen.
Neutral: Det er forkert at et patent er en belønning for investering af ressourcer. Det er opfindelsen, der belønnes, og ikke investeringen i udviklingen af den. Det er således ligegyldigt, om man bruger 10 år på at udvikle en opfindelse eller om man får ideen på 5 minutter under bruseren. På engelsk har de udtrykket: "It doesn't matter whether its perspiration or inspiration".
Neutral: Der udstedes patenter på software som gælder hele Europa.
Eksempler: TargIT, Compiler
Neutral: En compiler er et program, der oversætter fra kildetekst til
maskinkode. Sådanne programmer har eksisteret siden 1951, men en version blev
patenteret af Matsushita
(der i øvrigt ejer Panasonic) i Europa i 1999.
Kilde:
Compilerpatent,
Grace
Hopper opfinder compileren i 1951
Neutral:
Fjernstyring via et netværk kan f.eks. være at aktivere et program på
ens egen maskine, der via et andet program benytter en protokol til at
forbinder sig til en anden maskine, der via et program aktiverer et
andet program, der giver en nogle data. Dette kunne være en browser,
der benytter TCP/IP-stakken til at sende data via TCP/IP-protokollen
til en anden TCP/IP-stak, der aktiverer en webserver, som giver een en
web-side. Patentet blev givet 1986. TCP/IP stammer fra 1981.
Kilde:
Fjernstyringspatent,
RFC'en for TCP
Neutral: En query-optimizer kan få databaseforespørgsler til at gå
hurtigere. En Query-optimizer, der benytter et neuralt net, blev i år
2000 patenteret af TargIT.
Kilde:
TargIT-patent.
Neutral: Windowing er en teknologi, som man brugte en del i forbindelse med år-2000 problemet. Det virker ved at man beslutter sig for et skæringspunkt (f.eks. 30). Årstal over denne værdi lægger man 1900 til, mens årstal under denne værdi lægger man 2000 til.
Det kan udtrykkes med flg. programmeringssætning:
IF år > 30 THEN år = år + 1900 ELSE år = år + 2000
Denne teknologi er patenteret.
Kilde: Dickens
windowing-patent
Neutral: Patenter er en byttehandel mellem samfund og
opfinder. Opfinderen får et 20-årigt monopol og samfundet får
offentliggjort noget viden.
Kilde: EPK
Patentloven §1
Imod: Desværre kan man skrive patenter i
et sådant sprog, at simple ting fremstår komplekse, og fagfolk derfor
ikke kan forstå patentet. Samfundet får således ikke reelt nogen viden
og har derfor ikke noget ud af byttehandlen.
Eksempel: Windowing-patent
Imod: Da både nyhedsundersøgelsen er mangelfuld og opfinderhøjden ikke kan garanteres, vil der blive udstedt patenter, som reelt ikke er gyldige.
Neutral: Et krav til patenter er, at opfindelsen er ny. I dag (år
2000) foregår det ved at kikke i patentlitteraturen (Dette er udstedte
patenter og afviste patentansøgninger).
Kilde: Vicedirektør for Patent- og Varemærkestyrelsen Niels Ravn,
Imod:
Der kan altså eksistere "prior art", som har ligget frit tilgængeligt
på Internettet i flere år, men som ikke får betydning for
nyhedsværdien i patentet. Som følge heraf kan man ikke garantere at
et softwarepatent repræsenterer noget nyt. Der er da også grelle
eksempler på, at noget, der har opfinderhøjde, men som ikke er nyt, er
blevet patenteret.
Eksempel: Patent på fjernstyring af en computer via et netværk - udstedt 1986
Neutral: Et krav til patenter er, at
opfindelsen skal have opfinderhøjde. For at kunne afgøre om software
har opfinderhøjde, må opfindelsen ikke være indlysende for en fagmand.
Man har derfor fagmænd til at vurdere, hvorvidt en opfindelse er
indlysende eller ej.
Kilde: EPK
Imod: Desværre kan man skrive patenter i
et sådant sprog, at simple ting fremstår komplekse, og en simpel
opfindelse kan derfor selv for fagfolk fremstå som havende opfinderhøjde.
Eksempel:
Årstals-windowing-patent
XOR
For: Med softwarepatenter giver man patentholderen et monopol på en teknologi. Dette monopol kan han udnytte som det passer ham. Han kan f.eks. sælge licenser til brug af teknologien eller retsforfølge andre, der udnytter samme teknologi. Muligheden for at få eneret til at udnytte teknologien kan derfor være en økonomisk god foretning. Ved at lokke med denne mulighed kan man måske få flere til at offentliggøre deres opfindelser. Uden patenter vil udviklingen inden for IT blive mindre/gå i stå.
Imod: Ved at give monopol på en teknologi, kan andre ikke umiddelbart bygge videre på denne teknologi uden at indhente tilladelse fra softwarepatentholderen. Dette gør at man måske vil afholde sig fra at forbedre teknologien. Det er også tænkeligt at mange små opfindelser/videreudviklinger (der hverisær ikke har opfinderhøjde), samlet set vil give mere innovation end en enkelt stor opfindelse, hvor man har hemmeligholdt de mellemliggende resultater, idet andre umiddelbart vil kunne bygge videre på de små opfindelser uden at skulle vente på en stor.
Der er i øjeblikket ikke tegn på, at udviklingen inden for IT vil stoppe. Tværtimod er der ikke mange industrier, der har samme udviklingshastighed.
Neutral: Det er umuligt at sige med sikkerhed, om softwarepatenter vil skade eller gavne innovationen. Det vil komme an på, hvilket af oventstående argumenter, der får størst betydning.
For (forkert): Softwarepatenter vil beskytte den lille, så store ikke kan tromle den lille ned.
Imod: Hvis den lille er hobbyist, så vil han ikke have råd til at udtage patenter på software. Der findes i Europa eksempler på, at store virksomheder sagsøger de små og vinder, men der findes ikke i Europa eksempler på, at små virksomheder sagsøger store og vinder.
For: Softwarepatenters monopol giver mulighed for indtjening, f.eks. ved at sælge licenser.
Imod: Hvis man udvikler software risikerer man at skulle betale licens for flere moduler i ens program - også selvom man selv har udviklet modulet. For at få overskud, skal man derfor kræve flere licenspenge ind end man betaler. Lige som et pyramidespil vil pengene blive omfordelt mellem aktørerne, men summen være den samme - altså udgiftsneutral - hvis man alene ser på licenserne. Men dertil kommer, at der er udgifter ved udtagelse af patenterne (f.eks. til advokathjælp og Patent- og Varemærkestyrelsen). Derved bliver det for branchen alt i alt en underskudsforretning.
Imod: Hvis kildeteksten er til rådighed er et nemmere at se, om et softwarepatent er overtrådt end hvis kildeteksten ikke er tilgængelig.
For (forkert): Da der på samme tid eksisterer fri software og softwarepatenter, må det betyde at fri software og softwarepatenter kan sameksistere.
Neutral: Fri software kan ikke indeholde patenter, som kræver betaling
af royalties eller som forbyder nogle at benytte softwaren. Da
patentholderen på et vilkårligt tidspunkt kan ændre
licensbetingelserne, risikerer fri software, som indeholder
royalty-fri og ikke-diskriminerende softwarepatenter, at blive til ufri software,
såfremt patentholderen ændrer licensbetingelserne til at kræve
licensbetaling.
Kilde: Open Source definitionen pkt 1
Imod: Man vil kunne stoppe udviklingen af fri software på et område, hvis man på dette område patenterer en fundamental teknologi (Det kunne f.eks. have været WWW-teknologien). Fri softwares udvikling risikerer altså at blive sat i stå i 20 år og dermed blive et andenrangsprodukt inden for de områder, hvor man ikke må udvikle mere på grund af et patent.
Imod: Hvis et fri software produkt
krænker et patent, bliver den krænkende del af produktet trukket
tilbage. I praksis kan fri software derfor ikke
sameksistere med
softwarepatenter.
Eksempel:
GDlib fjerner GIF-support
(Bedre reference til historien ønskes).
Neutral: Software kan på nogle punkter sammenlignes med andre patenterbare områder, men ingen af disse dækker fuldstændigt. Software er noget helt specielt.
Hardware: Det meste isenkram kan ikke umiddelbart erstattes med software. Det gælder f.eks. for en dåseåbner. Men der findes visse typer isenkram, der let kan erstattes med en computer. Det gælder f.eks. et occiloskop (der kan erstattes med et graftegneprogram og et lydkort). Hardware adskiller sig mest markant fra software med den egenskab, at kopieringen af hardware kræver en del ressourcer pr. kopi, mens software koster stort set ingenting at kopiere (Marginalomkostningerne er tæt på nul).
Med software kan en dims få ny funktionalitet blot ved overførsel af information. Mens EDB-hardware kun kan få ny funktionalitet ved fysiske ændringer (eller ændringer i softwaren, der styrer hardwaren - men så er det jo netop software, der overføres).
Medicin: Både medicin og software består af store dele
udvikling. Marginalomkostningerne for medicin er lige som for software
stort set nul. Startomkostningerne er ret forskellige: Medicin kræver
dyre og langvarige tests samt godkendelser fra det offentlige før det
kan gives til forbrugeren, mens software kan udvikles på en gammel PC
til kr. 5000 og kan gives til forbrugeren uden nogen tests. Time-to-market
er også væsentlig forskellige: Medicin kan ikke sælges dagen efter
opfindelsen (En ny medicin er ofte 10 år undervejs), mens software kan
distribueres til forbrugeren via Internettet i samme sekund programmet
gives frit. Udviklingsomkostningerne er også væsentlig forskellige: En ny medicin
koster ca. 1 mia at få udviklet og godkendt, mens software yderst sjældent
kommer over kr. 100 mio.
Kilde: (1 mia/præparat) Bo Hammer Jensen, Patentrådgiver Novo Nordisk
Bøger: Ophavsretten dækker både for bøger og for software. En markant forskel er, at software uden videre kan få en maskine til at udføre mere eller mindre intelligent arbejde.
For: Software har en teknisk effekt og bør derfor kunne patenteres ligesom andre områder, der har tekniske effekter.
Imod: Software er noget ganske særligt og kan ikke sammenlignes med andre områder (Se dog matematik), men skal istedet behandles som noget helt særligt. Præcis som bøger er noget helt særligt og derfor er underlagt en anden lovgivningen end patentlovgivningen.
Neutral: Matematik er undtaget fra patentering på samme måde som
programmer for datamaskiner
Kilde: EPK §52.2.a
På universiteterne lærer man i datalogi om en speciel type matematik kaldet Turing-maskiner. Disse maskiner kan beskrives som ren matematik. Man kan vise, at disse matematiske maskiner kan fortage nøjagtigt de samme beregninger, som computere kan idag. Det betyder, at ethvert program kan omskrives til ren matematik.
For: Der er en debat i universitetskredse om, hvorvidt software er at betragte som matematik. (Referencer ønskes)
Imod: Da matematik ikke kan patenteres og da al software kan skrives om til matematik, burde man ikke kunne få patent på software. Følgende eksempel illustrerer at det er umuligt at skelne mellem matematik og software selv for endog meget små programmer:
1. Ren matematik
for alle x i {2..n-1} | x går-ikke-op-i n => n er primtal
2. En måde at afgøre om x går-ikke-op-i er ved at se, om der kommer rest
på mere end 0 ved division (modulus)
for alle x i {2..n-1} | n modulus x > 0 => n er primtal
3. Indsæt $
for alle $x i {2..$n-1} | $n modulus $x > 0 => $n er primtal
4. Udskift modulus med %
for alle $x i {2..$n-1} | $n % $x > 0 => $n er primtal
5. Udskift {} med ()
for alle $x i (2..$n-1) | $n % $x > 0 => $n er primtal6. Indsæt {}'er
for alle $x i (2..$n-1) { $n % $x > 0 } => $n er primtal
7. Indsæt danske ord
for alle $x i (2..$n-1) { hvis $n % $x > 0 ellers stop } => $n er primtal
8. Oversæt til engelsk
foreach $x in (2..$n-1) { if $n % $x > 0 else exit } => $n er primtal
9. Tilføj {}'er og ()'er
foreach $x in (2..$n-1) { if($n % $x > 0) {} else {exit} } => $n er primtal
10. Bryd den op på 3 linjer
foreach $x in (2..$n-1) {
if($n % $x > 0) {} else {exit}
} => $n er primtal
11. Program:
$n=113;
foreach $x (2 .. $n-1) {
if ($n % $x > 0) {} else {exit}
}
print "$n er et primtal\n";
Neutral: Hvis man betaler sine årlige afgifter til at opretholde
patentet, så kan man beholde sit patent i 20 år.
Kilde: Patentloven §40
Imod: Hvis opfindelsen ville blive offentliggjort alligevel (f.eks. ved at andre opfinder det samme), så har samfundet betalt for noget, som det ikke havde behøvet at betale for. Da udviklingen i IT-verden går 7-10 gange så hurtig som i den generelle udvikling, så er det ret sandsynligt, at opfindelsen selv uden patenter ville blive offentliggjort inden for 20 år.
Neutral: Når et patent er givet, kan andre bede om at få patentet genprøvet. F.eks. hvis man har bevis på at opfindelsen ikke er ny. Genprøvningen foretages af Patent- og Varemærkestyrelsen og er ikke gratis (pris: DKK3500). Hvis patentet ikke bliver omstødt af Patent- og Varemærkestyrelsen, kan man lægge sag an mod patentholderen.
Imod: Da genprøvning ikke er gratis, vil det ikke være realistisk at forestille sig, at privatpersoner vil foretage disse. Da retssager kan være meget ressourcekrævende, er det ikke realistisk at forestille sig, at små virksomheder vil føre disse.
Neutral: Der er en del eksempler på, at to opfindere uafhængigt af
hinanden gør den samme opfindelse stort set samtidigt. Det kunne tyde
på, at en opfindelse bliver gjort, når udviklingen gør opfindelsen
mulig og tiden er moden.
Eksempler: Flyvning
(Wright 1903,
Ellehammer 1906),
Radio (Marconi eller Popov 1900:
1,
2,
3),
Infinitisimal regning
(Newton 1687 eller Leibniz 1684)
Dette afsnit er ikke skrevet. Hvis du skriver det, så send det til Ole Tange.
|
|
|
||||||||||||
|
||||||||||||||
| ||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||